BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger DINE hænder. 10 skønne kollegaer glæder sig til at møde DIG! Vi ser frem til at dele en masse faglige refleksioner, samarbejde og byde dig ind, i vores gode kultur i Allindelille Børnehus.
Om jobbet
Dine opgaver :
* Du ansættes som pædagog i hele huset, men hvis dit hjerte brænder for de allermindste, ville dette være fint, men ikke en nødvendighed.
* Du vil primært være tilknyttet en stue, men da vi er et lille hus, ville du også skulle arbejde på tværs.
* Bidrage til den eksisterende høje faglige sparing, til gavn for både det enkelte barn og børnegruppen som helhed.
* Du skal både kunne arbejde sammen med dine kollegaer i teams og alene sammen med en mindre gruppe børn.
Hvem er du
Du er uddannet pædagog og skal kunne omsætte teori i praksis og hive praksis op på et teoretisk plan.
Du skal brænde for, at gøre en forskel for børnene og evne at støtte deres udvikling, læring og dannelse, ud fra zonen for nærmeste udvikling og med blik for den kontekst barnet er i.
Du skal have blik for børneperspektivet, både i faglige snakke og i praksis, hvor du er med til at hoppe i vandpytter og har hovedet helt nede i græsset, i jagten på bænkebidere. Du skal kunne gå foran, ved siden af og bag ved barnet.
Du skal være udviklingsparat, både i tilegnelse af ny viden og i sparingen med kollegaer. Vi deler det guld vi har og spiller derved hinanden gode.
Du skal være nysgerrig og fagligt reflekterende. Synsninger bruger vi ikke her.
Du skal kunne arbejde i hele vores åbningstid og være fleksible i forhold til din arbejdstid, da vi dækker hinanden ind, ved sygdom og ferie. Det er en klar fordel, hvis du har eget transportmiddel, da bussen passer dårligt, med vores arbejdstider.
Du skal være klar til, at indgå i en lille personalegruppe, hvor man skal kunne samarbejde og omgås med alle.
Du skal have en vis portion humor.
Afdeling
Allindelille Børnehus er en integreret institution, normeret til 55 børn, 20 vuggestue børn og 35 børnehavebørn. Åbningstid: Mandag - torsdag 6.30 - 17.00 og fredag 6.30 - 16.00.
Vi er fordelt på 3 stuer; Ællingerne ca. 0 - 2 år, Mariehønsene ca. 2 - 4 år og Brumbasserne ca. 4 - 6 år.
Vi er beliggende i Allindelille, lige ved siden af Friskolen og med marker, skov og Skee Is lige tæt på.
Vi er et lille hus, med høj faglighed og vi arbejder hele tiden på, at udvikle os. Vi tror på den konstante udvikling, da verden er i konstant bevægelse og vi skal følge med.
Stillingen er til en start på Brumbasse stuen og senere evt. i vuggestuen.
Vi tilbyder
Et hus med højt til loftet, når det gælder egne ambitioner og udviklings ønsker. Vi arbejder ud fra et årshjul, der er funderet i Den styrket lærerplan og med evaluering som omdrejningspunkt.
Forskellige kollegaer, der bidrager til både diversitet og et bredere fagligt samarbejde og som rigtig gerne vil spare med dig.
En kollegagruppe, der glæder sig til at tage godt i mod dig og vise dig, den kultur vi har, som gør det rart at gå på arbejde.
En spændende arbejdsplads, hvor hver dag er forskellig og hvor vi er gode til at finde den store glæde i det små.
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ringsted Kommune, Skeevej, 4370 Store Merløse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6078381