Koordinerende matematik- og idrætslærer til St. Merløse Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi drømmer om en kollega, som brænder for faglighed, relationer, inklusion og trivsel. Det skal være rart at gå i skole, og det er blandt andet på grund af dig.  

Om stillingen 
Du skal først og fremmest undervise i matematik på mellemtrinnet og i idræt og svømning på alle trin. Derudover får du en koordinerende funktion, hvor du skal lægge skemaer, vikardække og være med til at drive fagfordeling. Det vil sige, at du kommer til at undervise 20-22 lektioner om ugen og varetage koordinatorfunktioner ved siden af undervisningen. 

Om vores nye kollega 
Det er vigtigt, at du har et ressourcesyn og at du møder eleverne i øjenhøjde. Det betyder, at du respekterer, lytter til og forstår den enkelte elev hver dag. Først og fremmest vægter vi nemlig børnesynet. Alle børn skal tilhøre fællesskabet – og man kan finde og skabe mange fællesskaber – og det er du som voksen på skolen med til at bakke op om.  

En ønskeseddel kunne lyde 

  • God til klasserumsledelse og en verdensmester i skole/hjem samarbejde i en mangfoldig børnekultur. 
  • Som koordinator kan du fungere som ledelsens stedfortræder på skolen, og du kender til skemalægning, vikardækning, fagfordelingsprocesser og måske har du også forståelse for sammensætning af økonomi og ressourcer.  

Særligt for vores skole 
St. Merløse Skole er en mindre skole i et lille og nært miljø. Der er sammenlæste klasser, så du skal kunne varetage undervisning på tværs og op og ned. Vi kender alle hinanden og tryghed og nærhed er stærke værdier for os. Vi har valgfag helt fra 0. klasse og afprøver gerne nye og spændende fag – både med inddragelse af elever, forældre, jer lærere og i samarbejde med lokale foreninger. 

Du kan læse mere om vores skole her: St. Merløse Skole

Hvad får du hos os 

  • Professionelle kolleger i et velfungerende arbejdsmiljø. Det der ikke fungerer, ændrer vi på. Vi voksne er rollemodeller, og vi gør os umage, når vi går på arbejde. Vi laver fejl og står ved dem og reflekterer over, hvordan vi kan gøre det bedre fremadrettet. 
  • Kolleger der er optagede af at skabe en kultur med høj social kapital såvel hos personalet som forældrene.  
  • Samarbejde og fællesskab med en dygtig, engageret og hjælpsom medarbejdergruppe og ledelse hver dag. 
  • En mangfoldig skole med plads til forskelligheder 

St. Merløse og Ugerløse Skole 
St. Merløse og Ugerløse Skole er en samlet skole fordelt på to matrikler i Ugerløse og St. Merløse. Til sammen tæller skolerne 174 skønne elever fra 0. – 6. klasse inkl. vores læringsklasser. 
Vores skoler spiller en central rolle i det lokale samfund og er en aktiv del af det. Sammen med forældre, dagpleje, vuggestue, børnehave, svømmebad, sportsforeninger, kirken, lokale forretninger og erhvervslivet bidrager vi til at skabe liv i vores byer. 

Er du blevet nysgerrig? 
Du er velkommen til at komme forbi til en rundvisning eller bare en snak 
Kontakt pædagogisk leder Ulla Feldthusen på ullfe@holb.dk eller tlf: 72 36 12 52, hvis du har spørgsmål. 

Ansøgningsfrist og samtaler 
Den 21. oktober. Vi holder samtaler onsdag den 23. oktober. 

Ansættelsesdato 
Den 1. december 2024. 

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Holbæk Kommune, Holbækvej 30 B, 4370 Store Merløse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6127298

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet