Granhøjen Midtsjælland ApS: Afdelingsleder til Møllevang, en del af Granhøjen Midtsjælland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en faglig stærk leder med fokus på tværfagligt samarbejde indenfor specialpsykiatrien? Og ønsker du et meningsfyldt lederjob, hvor du hver dag er med til at gøre en forskel for både medarbejdere og beboere? Så er DU måske vores nye afdelingsleder.

Som leder hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi arbejder sammen om at skabe de absolut bedste rammer for vores beboere. Hos Granhøjen tror vi på, at alle mennesker er andet og mere end deres udfordringer eller diagnoser – og vi tror på, at du kan gøre en forskel sammen med os. 

Du kan læse mere Granhøjen her.

Fundamentet er støbt, du er med til at placere murstenene 
Møllevang er et etableret specialpsykiatrisk botilbud, med en kompleks beboergruppe. De har alle forskellige erfaringer og udfordringer i bagagen, men fælles for dem alle er at de profiterer af at være en del af fællesskabet.

I ryggen har du et fagligt stærkt, stabilt og motiveret medarbejderteam bestående af ca. 35 medarbejdere. Derudover er Møllevang tilknyttet én sagsbehandler og én faglig pædagogisk konsulent, hvor I i samarbejde er ansvarlige for tilbuddet. 

Derudover bliver du en del af et tværfagligt lederteam på Granhøjen, hvor I hver især er ansvarlig for driften og ledelsen af et eller flere tilbud. Sammen indgår I, i et lederfællesskab med fokus på sparring og samarbejde. 

Anerkendende ledelse, fællesskab og tværgående samarbejde 

Som leder hos os kan vi tilbyde en spændende og varieret hverdag med alsidige opgaver indenfor bl.a. personaleledelse, teamudvikling og sikring af den faglige indsats. 

Dine primære arbejdsopgaver vil være: 

  • Ansættelse og onboarding af nye medarbejdere
  • Tæt samarbejde med teamkoordinatoren om vagtplanlægning, ferieplanlægning m.m. 
  • Ansvarlig for udvikling af medarbejdere og teamledere gennem anerkendende og vejledende samtaler, samt individuel og samlet kompetenceudvikling. 
  • At bidrage til det tværfaglige samarbejde i organisationen
  • At sikre at kommunikation fra Koncernledelsen formidles til medarbejderne, og omvendt
  • Sikre et konstruktivt og udviklende samarbejde mellem personalet internt samt med eksterne samarbejdspartnere, inkl. myndigheder og tilsyn
  • Sikre sammenhæng mellem økonomiske rammer og afdelingens ressourceforbrug samt foretage økonomiske prioriteringer inkl. godkendelse af fakturarar
  • Bidrage til opfyldelse og udvikling af afdelingens og koncernens strategiske målsætninger
  • Planlægning og afholdelse af faciliterende møder og temadage
  • Overordnet pædagogisk ansvar, efter gældende teori og praksis.

For at få succes i stillingen, er det afgørende, at du motiveres af at arbejde med menneskers trivsel og udvikling, og har øje for at finde det unikke talent hos den enkelte. Som leder er du engageret og involverer dine medarbejdere, så løsninger og udvikling er noget, vi skaber sammen.

Fokus på strategien, de tre bundlinjer

Det er essentielt at du har øje for de strategiske indsatser. Hos os indebærer det, at man arbejder helhedsbaseret og værdibaseret. Koncernen måler ikke blot på den økonomiske bundlinje, men i lige så høj grad på en social og en miljømæssig bundlinje. 

For at komme i betragtning til stillingen forventer vi, at du har en faglig relevant mellemlang uddannelse, samt at du har min. 5 års ledelseserfaring fra lignende stilling. 
Det er en fordel at du har diplom i ledelse eller anden relevant lederuddannelse, hvis ikke, skal du være indstillet på at tage det.

En del af fællesskabet – din hverdag

Det meste af din arbejdstid bruger du på Møllevang i Store Merløse, men der vil også være møder i resten af koncernen beliggende i Midtsjælland, Holbæk og Odsherred. Det er derfor vigtigt at du har kørekort.

Du vil blive ansat i en fast stilling på fuld tid, med stor grad af fleksibilitet og frihed til selv at planlægge dine arbejdstider, i samarbejde med din nærmeste leder. 

Bliv en del af holdet, bliv afdelingsleder på Møllevang

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Chef for Personale og Drift, Marie Glenstrup mandag-fredag i tidsrummet 8-16 på telefon 8188 3098 eller på mail magl@granhojen.dk.

Vi anvender elektronisk rekruttering, og modtager derfor ikke ansøgninger via mail eller fysisk post. Du finder ansøgningslinket i bunden af opslaget.

Vi inviterer løbende til samtale, så skynd dig at sende din ansøgning afsted nederst på siden. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holbæk Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Granhøjen Midtsjælland ApS, Ørnevej, 50, 4370 Store Merløse

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://gran-rh.career.emply.com/ad/afdelingsleder-til-mollevang-en-del-af-granhojen-midtsjaelland/emz7fd/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906809

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet