BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en uddannet ernæringsassistent, eller tilsvarende, med køkken erfaring. Stillingen er på 80 % til 1. september 2023. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er ca. 30 timer, da vi har fri 10 uger om året, når skolen er lukket.
Du bliver en del af et selvstyrende team på 5 ernæringsassistenter. Vi har en god og ordentlig tone imellem os. Vi har respekt for det enkelte menneske, og vi hjælper hinanden og er fleksible i forbindelse med sygdom og andet fravær.
Vi laver fuldkost til skolens 150 efterskoleelever og 50 øvrige medarbejdere, 5 dage om ugen. Vi laver forud til weekenderne, og derfor skal du være fortrolig med det at lave mad i store mængder, i såvel bageriet, det varme og kolde køkken, samt det vegetariske køkken. Vi sætter en ære i, så vidt muligt, at lave ting fra bunden. Vi har fokus på at begrænse madspild, men stadig fremstille sund og varieret kost.
Vi har 3-4 efterskoleelever i køkkenet hver dag til at hjælpe med de forskellige opgaver dagen igennem.
Vi arbejder ca. 1 lørdag om måneden, og der vil være eftermiddag/aften- og weekendarbejde igennem skoleåret.
Som vores nye kollega søger vi en ernæringsassistent, eller tilsvarende, med følgende kompetencer:
Du skal være imødekommende og venlig. Du skal kunne lide at arbejde med teenagere, og du skal kunne sætte andre end dig selv i arbejde.
Du skal kunne arbejde i et team og turde tage ansvar i forhold til det selvstyrende team.
Du skal være mødestabil, din faglighed skal være i orden, og du skal være fortrolig med menuplanlægning i alle afdelinger af køkkenet.
Du skal have mod på at prøve nyt, men også værdsætte det mere traditionelle.
Det er vigtigt, at du kan se dig selv arbejde efter skolens værdigrundlag med respekt for individet og fællesskabet og vægte at arbejde med skolens kerneydelsen for øje: At eleverne udvikler sig fagligt og menneskeligt gennem undervisning og samvær i forpligtende fællesskaber.
Der aflønnes efter statens takster, beregnet efter anciennitet og erfaring og forhandlede tillæg og lokallønstillæg.
Hvis du kan se dig selv i denne stilling, så send os en ansøgning på tpoe@tpoe.dk senest den 19. juni kl. 8.00. Ansøgningen skal indeholde kopi/scan af uddannelsesbevis. Samtalerne afholdes 27-28/6-2023.
Tjek vores skole ud på www.tpoe.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holbæk Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Tølløse Privat- og Efterskole, Kvarmløsevej, 4340 Tølløse
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: tpoe@tpoe.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850946