Holbæk Kommune har truffet en principbeslutning om at opsætte solceller på kommunale bygninger i forbindelse med nybyggeri og større renoveringer.
Formålet er at fremme grøn strøm og bidrage til kommunens mål om CO2-neutralitet i 2050. Udover kommunale bygninger, vil kommunen også undersøge muligheden for at opsætte solceller på infrastruktur, som parkeringspladser og stisystemer.
Dette er en praksis, der er mere udbredt i lande som Tyskland, Holland og Frankrig.
Med denne beslutning vil alle fremtidige byggeprojekter i Holbæk Kommune skulle inddrage opsætning af solcelleanlæg, medmindre der er særlige grunde til at fravige dette princip.
https://holbaek.dk/nyheder-og-presse/nyheder/baeredygtig-kommune/2024/flere-solceller-paa-kommunale-bygninger-i-holbaek-kommune/